You are here

RopeQ™ – eftersyn af wirer

SIKKERHED I FORBINDELSE MED WIRER

Igennem hele wirens levetid udsættes wiretrådene og wirekernen for slidtage på grund af spænding, bøjning og friktion. Hvis der er brud på for mange af wiretrådene, eller hvis kernen er defekt, har wiren ikke længere den fornødne styrke, og det har konsekvenser for sikkerheden.

Ved et normalt eftersyn er der kun mulighed for visuel kontrol af de yderste wiretråde. Hos Konecranes analyserer vi ved hjælp af vores RopeQ™-teknologi og ikke-destruktive testmetoder de indvendige wiretrådes og kernens tilstand, hvilket ikke er muligt med det blotte øje.

ROPEQ-EFTERSYN AF WIRER

Vores RopeQ-eftersyn anbefales til alle wirer, uanset anvendelsesformål, men det anbefales især ved eftersyn af proceskraner, der anvendes konstant, kraner, der kun benyttes lejlighedsvist, wirer, der er særligt vanskelige at kontrollere visuelt, og ved eftersyn efter en ulykke.

Et wireeftersyn kan være med til at øge sikkerheden, da det giver mulighed for at opdage ikke umiddelbart synlige fejl og mangler. Ved at optimere udskiftningsintervallerne for wirer til proceskraner og andet vigtigt udstyr er det muligt at minimere nedetiden og reducere vedligeholdelsesomkostningerne. I nogle tilfælde udskiftes lovlige og fuldt ud funktionsdygtige wirer pr. automatik, fordi der ikke er adgang til præcise og fyldestgørende data vedrørende wirens tilstand.