You are here

Eftersyn af krog/skaft

KONTROL AF VIGTIGE TRAVERSKRANKOMPONENTER FOR TEGN PÅ METALTRÆTHED

En krans bundblok består af mange forskellige vigtige komponenter, som udsættes for belastning i forbindelse med hver eneste hejsecyklus. Krogen kan svigte på grund af overbelastning eller mekanisk fejlhåndtering, men den typiske årsag er metaltræthed. Det starter som regel i form af en revne i krogens skaft. Krogens skaft, som overfører belastningen til krogblokken, understøttes af blokkens indvendige rotationsleje og andre mekaniske dele, som ikke kan ses, før blokken er adskilt.

Der er ikke nødvendigvis noget forhåndsvarsel om metaltræthed. Svigt grundet metaltræthed afhænger af belastningsniveau og antal løftecyklusser. Mange og tunge løft, ændringer med hensyn til anvendelsesområde, overbelastning, udstyrets alder og brug af løfteenheder under krogen er nogle af de faktorer, der kan medføre metaltræthed.

Ikke-destruktive tests under eftersyn af krankroge

Ud over den visuelle kontrol og de målinger, der normalt udføres i forbindelse med et krogeftersyn, anvender Konecranes' teknikere anerkendte, ikke-destruktive testteknikker såsom farvestofindtrængning, magnetpulverprøvning og brug af magnetisk gummi. Det vigtigste er dog, at bundblokken bliver skilt helt ad. Derefter undersøges de vigtige komponenter og krogens skaft, hvor de fleste metaltræthedsrelaterede fejl opstår.