You are here

Styringsmodernisering

Måske vil du øge hastighed og løftekapacitet eller førerergonomi og -komfort, eller også vil du anvende nye sikkerhedsfunktioner og placeringsmuligheder. Du kan vælge mellem en lang række strøm- og styringsopgraderinger.

MOTORER

Jævn- og vekselstrømsmotorer med lang levetid er designet til brug i barske miljøer. Flere af løsningerne fås med kortslutningsmotor (vekselstrøm), ekstern blæsermotor og møllekransmotor (jævnstrøm).

STYRINGSOPGRADERING

Hvis din løbekran anvender et ældre styringssystem, kan du opgradere til en mere moderne teknologi og mere avancerede ergonomi- og lastsystemer.

ERGONOMISK FØRERHUS OG LÆNESTOL

Konecranes' prisbelønnede førerhuse giver kranføreren et indkapslet, velisoleret arbejdsrum med aircondition og optimalt udsyn. Den luksuriøse konsolstol giver føreren optimal komfort.

BRODREV

Drevene kan opgraderes med kraftige fodmonterede gearkasser. Det er desuden muligt at tilføje akselmonterede motorreduktionsenheder.

STRØMFORSYNING: FESTON ELLER ENERGIKÆDE

Øg sikkerheden ved at erstatte slidte åbne ledere og strømaftagere med festonsystemer som er lukkede skinner og strømaftagere. Eller du kan benytte en energikæde, som beskytter strøm- og styrekabler mod mekanisk slid og reducerer risikoen for udefrakommende beskadigelse.

RADIOSTYRING

Gulvstyring giver føreren mulighed for at holde godt øje med lasten på krogen og assistere manuelt efter behov. Styringen kan desuden udstyres med lastdata i realtid.

GRÆNSEAFBRYDERE

Sæt en øvre grænse for at forhindre bundblokken i at beskadige tromle og kabel.

ENERGIBESPARELSE OG EFFEKTFORØGELSE

Med regenerativ bremsning sendes strøm tilbage til elnettet ved hver nedadgående eller bremsende bevægelse, så energien ikke går tabt via modstandsenhederne. Når der sendes mere strøm tilbage til elnettet, skal der genereres mindre energi, og det udmønter sig i omkostningsbesparelser.

"INTELLIGENTE" FUNKTIONER

Konecranes' kraner fås med softwarebaserede "intelligente" funktioner, der øger sikkerheden og produktiviteten. De "intelligente" funktioner omfatter svingningskontrol, forebyggelse af stødbelastning, forebyggelse af slækket wire, hejsesynkronisering, positionering, mikrohastighed, udvidet hastighedsområde, målplacering, slutplacering, arbejdsgrænser og beskyttede områder. Kranen kan opgraderes med flere "intelligente" funktioner, i takt med at dine behov ændrer sig.

AUTOMATISERINGSTEKNOLOGI

De automatiserede funktioner øger effektiviteten og præcisionen og giver samtidig kranføreren mulighed for at holde bedre øje med sine arbejdsomgivelser. Dette giver en mere sikker og produktiv arbejdsgang. Konecranes har produceret en række specialiserede og fuldt automatiserede kraner, herunder kokskraner med mobiltragte, som kan levere koks til vogne, og automatiserede papirlagerkraner med væsentlig større lagerkapacitet og plads.

FJERNOVERVÅGNING

Via fjernovervågningsservicen TRUCONNECT® får du driftsrelaterede data, der gør det muligt at optimere vedligeholdelsesopgaverne og samtidig få bedre overblik over vedligeholdelsesarbejdet og overholdelsen af lovkrav. Disse data giver dig et godt planlægnings- og beslutningsgrundlag med hensyn til vedligeholdelsesinvesteringer og produktivitet. Hvis du tilvælger tjenesten "Sikkerhedsadvarsler", kan du få besked om eventuelle forsøg på overbelastning af kranen og andre sikkerhedsrelaterede problemer via e-mail eller SMS.