You are here

"Intelligente" funktioner til traverskraner

Afprøvede teknologier og anvendelsesområder

Vi har udviklet disse teknologier i virkelige arbejdssituationer for at håndtere de driftsmæssige udfordringer, verdens kranførere står over for i dagligdagen. Samtlige "intelligente" funktioner kan anvendes til både nye og ældre kraner.

Placerings- og laststyringsteknologier med henblik på kranførersikkerhed, produktivitet og effektivitet

Vores "intelligente" laststyringsfunktioner er udviklet med det formål at øge sikkerheden for kranføreren og produktiviteten ved at give føreren større og nemmere kontrol over kranens bevægelser. Konecranes tilbyder følgende "intelligente" funktioner:

SVINGNINGSKONTROL sikrer automatisk begrænsning af lastsvingninger ved regulering af broens og løbekattens accelerations- og decelerationshastighed. Denne "intelligente" funktion gør det muligt at placere lasten præcist og reducerer antallet af lastcyklusser.

MICROBEVÆGELSEgiver mulighed for ganske små, trinvise bevægelser på vej til bestemmelsesstedet. Funktionen kan aktiveres til både hejse- og kørebevægelser. Skridtgangens trin kan forudindstilles i intervallet 2-100 mm.

MIKROHASTIGHED giver mulighed for ganske langsomme bevægelser for at øge kontrollen over lasten. Funktionen kan altid aktiveres, og den forvandler voldsomme joystick-bevægelser til langsomme, præcise bevægelser.

FOREBYGGELSE AF STØDBELASTNING sikrer en jævn lastopsamling. Taljedrevet overvåger lasten. Hvis den samles op med en for voldsom bevægelse, reduceres hejsehastigheden, indtil lasten løftes. Dette modvirker stød mod lasten og kranen og reducerer slidtage på kranens stålkonstruktion og mekaniske dele.

FOREBYGGELSE AF SLÆKKET WIRE er en vigtig sikkerheds- og produktivitetsfunktion ved brug af løfteenheder såsom løftebomme. Idet lasten sænkes, registrerer taljedrevet, hvornår lasten lander, og standser bevægelsen. Taljewirerne slækkes ikke, hvilket forhindrer dem i at glide ud af krogblokken og løfteenheden i at tippe.

Når en last løftes samtidig med to kroge, sikrer funktionen HEJSESYNKRONISERING, at begge kroge kører med samme hastighed – også ved ujævn last.

Hvis lasten er under den maksimale belastning, sørger funktionen UDVIDET HASTIGHEDSOMRÅDE for at hejse og sænke hurtigere. Den tilgængelige hejsehastighed øges i forhold til den angivne nominelle hastighed. Denne "intelligente" funktion reducerer antallet af lastcyklusser og ventetiden.

Maksimal produktivitet og effektivitet med avanceret lastplacering og områdestyring

Lastplacerings- og områdestyringsfunktionerne hjælper kranføreren med at placere lasten mere effektivt og nøjagtigt samt tilpasse kranens arbejdsområde efter produktionslinjens fysiske indretning.

MÅLPLACERING muliggør op til 120 forudindstillede bestemmelsessteder og otte startpositioner. Kranføreren vælger lastens bestemmelsessted og trykker på målplaceringsknappen. Så længe der trykkes på knappen, kører kranen selv i retning mod det valgte bestemmelsessted. Taljen kan automatisk hejse lasten til en foruddefineret transporthøjde. Når lasten når frem til bestemmelsesstedet, sænker taljen den automatisk til en foruddefineret højde.

SLUTPLACERING har til formål at fremskynde lastens endelige placering efter en x-y-koordinat. Den er særlig nyttig i arbejdscyklusser med stationært maskineri eller i konstruktioner, hvor kranføreren gentagne gange skal placere en last de samme steder. Kranføreren kan foruddefinere op til 16 slutplaceringer. Når lasten flyttes til et placeringsvindue omkring bestemmelsesstedet, og der trykkes på slutplaceringsknappen, flytter kranen lasten til midten af vinduet. Derefter overtager kranføreren styringen og sænker lasten manuelt.

ARBEJDSGRÆNSER fungerer ligesom midlertidige usynlige vægge, som standser kranens bevægelser. Kranføreren har mulighed for at indstille en arbejdsgrænse til løbekat-, bro- eller taljebevægelse og dermed skabe "vægge" og "lofter". Der kan defineres mange arbejdsgrænser for en kran, afhængigt af opgaven, hvilket f.eks. beskytter personer på en midlertidig arbejdssti eller en lastbil, der skal læsses.

BESKYTTEDE OMRÅDER er forbudte områder, som kranføreren ikke har mulighed for at forbigå eller justere. Der kan angives op til 16 rektangulære områder, så du kan beskytte værdifuldt maskineri eller travle arbejdsområder mod potentielle menneskelige fejl.

Kontakt os for at få oplyst, hvilke "intelligente" funktioner du kan vælge til din kran.