Korrigerende vedligeholdelse og eftermontering

Korrigerende vedligeholdelse udføres, når der opdages fejl, og formålet er i sagens natur at bringe din kran tilbage i funktionsdygtig stand. Rettidig reparation af kendte fejl reducerer risikoen for nødstop og er desuden ofte et lovkrav.

Eftermontering er en forholdsvis enkel og økonomisk metode til opdatering af en krans funktioner og teknologi. Blandt de mest almindelige eftermonteringsløsninger er talje- og komponentudskiftning, variabel hastighedsstyring, fjernstyring og lysdioder. Behovet for planlægning og nedetid er typisk mindre ved eftermontering end ved modernisering.

corrective_maintenance_and_retrofits.jpg

Planlagte kranreparationer

Udbedring af kendte fejl er ikke kun en forbedring af sikkerheden, men også økonomien. Komponentfejl, der identificeres i forbindelse med eftersyn og forebyggende vedligeholdelse, dokumenteres, og de korrigerende tiltag fastlægges i samråd med dig. For at minimere nedetiden sørger vi for at koordinere kran- og taljereparationer, så de udføres på det mest hensigtsmæssige tidspunkt i forhold til din produktionsplan.

Kontakt os, hvis der er behov for nødreparationer.

planned_crane_repairs.png

Udskiftning af talje

Er din talje ved at være udtjent? En talje holder ikke evigt, uanset hvor godt den vedligeholdes.

Konecranes' CXT®-taljer kan eftermonteres på de fleste kraner. Vores fordesignede taljeeftermonteringssæt er nemme at montere, så produktionsforstyrrelser holdes nede på et minimum.

hoist_replacement_8_20.png

Udskiftning af krankomponenter

Ud over taljer er der mange andre komponenter, der kan udskiftes eller eftermonteres:

• Køremaskineri, endeslæder, hjul, drev osv.
• Stiger, platforme og andet udstyr, der giver adgang til kranen
• Sikkerhedsudstyr såsom sikkerhedsliner og grænseafbrydere
• Driv- og taljemotorer

crane_component_replacement_8_20.png

Styringsrelaterede opgraderinger

Kranstyringen kan forbedres ved hjælp af en række forskellige eftermonteringsløsninger.

Laststyring: Styresystem for trinløs hastighed, antikollisionssystemer og andre teknologiske løsninger kan ofte implementeres eller opgraderes for at tage den sidste nye teknologi i brug.

Fjernstyring: Hvis der benyttes mobil styrepult, skal kranføreren flytte sig sammen med kranen. Med fjernstyring kan føreren derimod blive stående et bestemt sted, hvor det er nemmere at holde øje med lasten.

Strømlederbaserede systemer: Hos Konecranes er vi leveringsdygtige i forskellige strømlederbaserede systemer, der øger sikkerheden og reducerer driftsomkostningerne. Det kan være feston-, energikæde- og lederstangbaserede systemer.

power_and_control_upgrades.png

"Intelligente" funktioner

Din traverskran kan udstyres med en række forskellige "intelligente" funktioner, så du får mere kontrol over materialehåndteringen i produktionsprocessen.

Svingningskontrol sikrer automatisk begrænsning af lastsvingninger ved regulering af broens og løbekattens accelerations- og decelerationshastighed.

Forebyggelse af stødbelastning sikrer glat laststyring. Ved forsøg på at hejse lasten med en for voldsom bevægelse justeres hejsehastigheden omgående automatisk.

Beskyttede områder er områder, som kranføreren ikke har mulighed for at tilsidesætte eller justere.

smart_features_8_20.png

Eftermontering af lysdioder til kraner

Traditionelle metalhalogen- eller halogenpærer har en kort levetid og kan blive beskadiget af vibrationer med øgede omkostninger og mindre effektiv drift til følge. Ved eftermontering af lysdioder er der garanti for meget længere levetid, og der er desuden langt mindre risiko for defekt som følge af vibrationer.

Traditionel belysning tegner sig typisk for 50-90 % af en krans samlede strømforbrug. Belysning udgør derfor en stor andel af de samlede driftsudgifter til kraner. Lysdioder oplyser arbejdsområdet akkurat lige så godt som almindelige lyspærer, men strømforbruget er kun godt en tredjedel af den traditionelle løsning.

ledlighting.jpg

Fjernovervågning af din kranflåde

Som eftermonteringsløsning kan der etableres fjerntilslutning til dine industrikraner, så du får adgang til fjernservicen TRUCONNECT®. Det betyder, at du kan få tilsendt udførlige oplysninger om dine kraner til den ønskede udstyrsenhed. TRUCONNECT analyserer og samler nyttige kranflådedata og videresender dem til dig, så du kan holde øje med dine kraner ved hjælp af den sidste nye teknologi.

get_connected_to_your_crane_fleet.png